Hooks, Rups og Tomahawks på Kullen

Endeligt!
Endelig fandt Mathias og jeg en weekend hvor vi begge ikke var travlt optaget af, enten at sælge udstyr til klatre glade københavner eller lave diverse partikel målinger midt om natten.

Så nu skulle det være, vores sidste mulighed for at komme på rigtigt klippe inden Kjerag, og traditionen tro lovede DMI selvfølgelig traditionen tro storm, død og ødelæggelse hen over weekendten som normalt. 

 

Kile-klippeklatrekursus på kullen i 2012 ( ja det tog også os et par gange at udtale det rigtigt. )

Men det skulle ikke stoppe os, det endte med at blive fantastisk vejr! Vi havde måske ikke lige frem høj sol men vi var godt i læ på kullens nord side omkring Gubbamalen hvor vi på første dagen efter at have forladt tårnby omkring middag endelig ankom til kullagårdens parkeringsplads, dagens første rute blev Planet Zork som Mathias hoppede på, med stort entusiasme!
Der gik faktisk ikke mere end en placering før Mathias med stor glæde udbrød "det er jo en perfekt Tomahawk placering!!" Og til hans store glæde fik han sat næsten hele sit rack af de små økser på den 18 meter lange rute. alt i alt så var det en meget lovende start på Mathias' karriere om aid klatre.

Derefter kom det til undertegnende som prøvede kræfter med afkortet version Lynet, en ikonisk A2 rute på et 30graders overhæng, heldigvis med masser af gode kile og friend placeringer hele vejen op af overhænget, men det var slet ikke cruxet.. ak nej, for vi havde nemlig udset os et dejligt meget solidt anker som vi kunne sætte vores portaledge op i.

Men ak efter en akavet travers og efter mange problemer, sad vi endeligt begge i ankret.
Derefter begyndte den sædvanlige kamp med portaledgens ramme, der efter lidt tid kom på plads og vi kunne endeligt begynde at stabilisere den, hvilket den overhængene væg vi have sat den op på bestemt ikke gjorde nemmere, så da klokken blev hen omkring midnat blev vi begge enige om at fire ned og sætte den op kun en meter over jorden.
Bestemt ikke den vilde eksponering som vi begge havde håbet på, men til gengæld var vi næste morgen (til vores store overraskelse) enige om at det var en af de bedre nætters sov vi havde fået i lang tid ;)

Søndag gik med at pakke portaledge og udstyr ned og klatre nogle flere aid ruter i nærheden, og inden vi havde set os om var det blevet mørkt. Så vi besluttede os for at spare tid og overnattede derfor i DBKK's hytte.  Så kom mandag og nu skulle det være, vi havde nu begge klatret et par ruter af graden A2 og havde fået masser af blod på tanden, så vi kom hurtigt ud af døren og kørte direkte mod Nimis og A3 ruten "Skånsk får farm"! som med sine 13 meter jo nærmest kun er et boulder problem i forhold til nogle af de 50 meter lange reblængder vi vil komme ud for på Kjerag!

Det var alt hvad vi have håbet på, en start på en dårlig str. 1 Tomahawk til en Rurp (!!)  Og på tros af ingen af os nogensinde er blevet undervist i artificiel klatring, og slet ikke pitons og deres placeringer var vi begge enige om at den vist ikke var den aller bedste placering, selv for en Rurp!

Derefter føj jeg op af det tynde ris, fra den lille rup kom endnu en dårlig tomahawk til den mindste BD pecker, Bomber! tænkte jeg, det er næsten lige før at jeg har lyst til at falde på den her!
Ret selvsikkert, trådte jeg langt op på mine aiders til en lille horisontal sprække, hvor efter lidt søgen så fandt to små mikro kiler sig vej ind i den lille sprække; en slags anker midt på ruten.
Der fra gik jeg fra den ene BD Talon hook til den næste lille krog.

Ikke skræmt men bare overrasket over at hænge på så lidt, så eksponeret, på noget så blankt, stoppede jeg og tog et billede for at få ro på nerverne før jeg forsatte ud af den lille sprække som nu var gået fra at være lodret til næsten horisontal.

Derefter føltes selv de mindste brass offsets og den største BD grapling hook som noget man ville kunne tage lange fald på!

Emil tester en Talon hook, før han træder over i den.

Og Mathias skulle selvfølgelig også prøve kræfter med bæstet, efter at have stået og kigget på den Rurp som jeg havde sat mens han havde sikret mig, var blevet enig med sig selv om at den slet ikke sad godt nok! Og den da lige skulle have et par slag mere, bare lige for at banke den helt ind, Hvilket resulterede at den fine Rurp som jeg ellers tideligere havde bounce testet, og holdt fint, fløj ud lige forbi hans hoved med en fart som kunne få en til at tænke på.. Hvorfor er der egentligt ikke flere der klatre med sikkerhedsbriller?: )

Mathias tilbage på den Rurp som han rev ud!